Mexico - lørdag den 12. juli 2008
Canón del Sumidero og Chiapa de Corzo
I dag skulle vi tidligt op, fordi vi skulle på tur til Sumidero kløften - en enestående oplevelse, som jeg havde set frem til. Vi handlede brød, juice, yoghurt og kaffe og indtog det på Zocaloen i San Cristobal og præcist kl. 9 blev vi lodset ind i en bil med chauffør, der dog ikke kunne engelsk. Vi kørte en times tid ned af samme vej, som vi oprindeligt var ankommet til San Cristobal med bussen. Dvs. det bare gik nedad i en time, inden vi nåede til Chiapa de Corzo. I byens udkant kørte chaufføren ned til vandet - og så var vi der pludseligt. Vi skulle ombord i både, og de var endnu ikke begyndt at sejle, da vi ankom. Vi kom faktisk ombord, som de allerførste den dag. Vi fik alle redningsveste på, så sikkerheden var i orden. Betryggende, for vi havde hørt, at der var krokodiller i kløften. Sumidero kløften er dannet i 1981 ved, at der er bygget en dæmning. Der har givetvis tidligere været en flod. Vi var 10 - 12 passagerer i båden og det var dejligt, når vi i løbet af turen kunne se, hvor stoppet andre både var.
Vi sejlede fra anløbsstedet og det gik stærkt med at komme ind i et område, hvor det blev højere og højere omkring os. Et fantastisk skue, der bragte minderne tilbage på både Norge og Færøerne. Jo, vi har landskaberne omkring os i Danmark men det er alligevel imponerende, at se det her også.
Flere gange undervejs stoppede vi, for at bådføreren kunne fortælle lidt om specielle forhold eller formationer i klipperne. Det hele var på spansk, så vi var prisgivet. Efter at have sejlet en god halv time, lagde båden til ved et sted, der åbenbart var en restaurant. Her kunne man stige af og holde pause - for at tage en anden båd videre på turen. Vi valgte, som de eneste, at blive på båden og det betød, at resten af turen havde vi båden for os selv. Vi blev sejlet videre gennem slugten og bådføreren viste os bl.a. nogle pelikaner. Det sidste stykke vej foregik over åben vand, hen til den dæmning, der var blevet bygget. Her kunne vi handle fra en anden båd, inden turen gik tilbage til udgangspunktet. Og det gik stærkt.
Flere både var nu i slugten og det betød, at der også var en del bølger, som bådføreren skulle tage højde for. Det gav nogle store bump fra tid til anden, men vi følte os nu i sikre hænder.
Pludselig drejede bådføreren ind til kanten, idet han havde fået øje på en krokodille. Vi havde godt læst, at der skulle være krokodiller i slugten men kunne ikke helt forestille os, at det var rigtigt - og endnu mindre, at vi ville se en. Men der lå den med åbent gab. Der blev skudt løs med kameraet og bedst som vores fotosession var igang, kravlede dillen ud i vandet. Så kunne det nok være, at Vibe var færdig med at tage billeder! Vi sejlede videre, da krokodillen var helt væk i vandet og fortsatte hjemturen på fuld power. Undervejs blev der et krokodillestop mere og netop som vi nåede til anløbspladsen, drejede bådføreren over til modsatte bred, hvor der lå en ordentlig krabat af en krokodille. Med en anden linse på kameraet, kunne vi komme helt tæt på dyret. Det var ligesom prikken over i’et, at vi havde set krokodillerne.
Så var det slut på et par meget spændende timer og vi blev sat i land til vores ventende chauffør.
Da vi kørte fra vandet, drejede chaufføren væk fra vejen mod San Cristobal og ind i selve byen Chiapa de Corzo. Vi troede, at han ville køre en anden vej tilbage til San Cristobal men formålet var at give os en times ophold ved byens Zocalo, hvor vi kunne kigge på butikker. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og vi var kommet godt ned i højderne, så her var ekstremt varmt. Vi måtte søge skygge med det samme og heldigvis lå de fleste boder og butikker godt i skyggen, så vi kunne slentre en tur, uden at komme for meget i kontakt med den varme og brændende sol. Efter at have kigget de nærmeste butikker omkring Zocaloen ud, satte vi os på en bænk i skyggen, for at vente på vores chauffør. Selv om vi sad godt i skyggen, svedte jeg, så min trøje var helt våd. Så nu havde vi fået sommeren at mærke her i Mexico. Vi glædede os over, at vi ikke var her midt i den Mexicanske sommer, for det vil næsten være ulideligt.
Vi satte os ind i den varme bil med et effektivt aircondition og kørte tilbage mod San Cristobal. Her var vejret også fint men heldigvis var temperaturerne noget lavere. Faktisk havde vi fået en forsmag på, hvad der ventede os i Playa del Carmen, hvor der lige nu var 33 grader.
Vi blev sat af ved Zocaloen i San Cristobal og sagde pænt farvel til chaufføren. Han fik det samme i drikkepenge, som bådføreren havde fået på Sumidero-turen. 100 pesos. Begge var godt tilfredse. Det var vi også, for totalt set havde turen kostet os 100 pesos, 500 kr.
Klokken var godt 2. Vi gik hjem, for at slappe lidt af på hotellet. Senere på eftermiddagen samlede vi os sammen, tog et bad og trak i lidt finere tøj og gik ned mod centrum, for at finde en god restaurant. Det blev til en del vandren rundt, inden valget faldt på en restaurant, der så ud til at have et godt menukort. Her blev der bestilt en aperitif og noget godt at spise. Børnene fik bøf mens Marie fik, hvad vi troede var chili con carne. Det havde ikke set skyggen af chili con carne, som vi kender det, men det blev da spist. Jeg fik kylling med mole, ganske som vi havde lært at lave det!
Mens vi spiste, kom der et stort biloptog kørende forbi og vi satsede lidt på, at det var fordi, det var lørdag aften og der ville være lidt underholdning på Zocaloen. Vi havde nemlig set, at man havde plastret pladsen til med Coca Cola telte. Der var også mange mennesker på pladsen - og nogle musikere, der underholdt. Men da vi kom op på pladsen, stoppede musikken og blev afløst af en dame, der knevrede lystigt, så vi fortrak til hotellet med lidt proviant - bl.a. i form af en godnatøl.
Så det blev til endnu en tidlig nattesøvn. Vibe havde bedt om at få lov at sove, til hun vågnede, så vi skulle nok ikke forvente at stå alt for tidligt op...
